Grundig rengøring af trapper og opgange

Trappevask og rengøring af opgange er et nødvendigt gøremål i alle ejendomme. Det er en tidskrævende opgave og til tider hårdt fysisk arbejde. Ikke desto mindre er det vigtigt at have styr på. Trappeopgangen er det sted folk ankommer og danner sig det første indtryk af ejendommen. Med en nydelig og velduftende opgang, vil folk derfor føle sig mere velkomne.

Vi tilbyder professionel og grundig rengøring af trapper og opgange. Vi støvsuger, vasker trapperne, aftørrer karme og gelændere og sørger for at trapper, reposer og elevatorer fremstår skinnende rene.

Vi har mere end 30 års erfaring med rengøring og vedligeholdelse af ejendomme og vores erfarne personale ved derfor, hvad det kræver at holde en trappeopgang pæn og nydelig. Vi har den faglige ekspertise til hurtigt og effektivt at rengøre alle trapper i jeres ejendom. Vi går systematisk til værks og garanterer at vi kommer ud i alle hjørner og kroge – hver gang.

30 års erfaring

Tæt kundekontakt

Skræddersyede løsninger

Professionel samarbejdspartner

Fleksible og skræddersyede løsninger

Vores mange år i branchen har lært os at ikke to ejendomme er ens. Derfor ved vi også, at behovet for trappevask varierer fra ejendom til ejendom. Afhængigt af ejendommens størrelse, mængden af trafik i opgangene, vejret og lignende, ændres behovet for, hvor ofte trapper og trappeopgange skal rengøres.

Vi tilbyder derfor fleksible og skræddersyede løsninger, der tilpasses netop de behov I og jeres ejendom måtte have. Vi kan for eksempel rengøre jeres trapper en fast dag hver eller hver anden uge, ligesom vi kan tilbyde at rengøre jeres opgange op til flere gange om ugen, hvis nødvendigt.

Vi tilbyder også trappevask som en fast del af vores ejendomsservice.